NATURKRIGEN – tankevækkende film-foredrag


Flemming Helsted optrådte på Filmfestivalen Svend i 2016 første gang med et ca. to timers foredrag, filmvisning og debat på baggrund af hans internationale dokumentar NATURKRIGEN, som sætter spot på dilemmaerne i vores omgang med naturen.

Hvordan kan det gå for sig, at vi de facto er i gang med at masseudrydde dyre- og plantearter, men reagerer med et skuldertræk og stadig synes vi er ordentlige mennesker, som pænt cykler de økologiske gulerødder hjem fra brugsen?

Det kommer foredraget med klare og bud på.

Med små klip fra sine intenationale dokumentarer viser Flemming Helsted, hvor helt vildt kompliceret biodiversitet er at forklare. Han kan gøre det til en nærværende og personlig fortælling ved at kaste lys over de kæmpe udfordringer han har haft med at få det, han kalder ‘klodens mest komplicerede historie’ til at blive seværdige og letforståelige film.

Dokumentar-foredraget er delt i tre: Først et 45 minutters oplæg, som løbende understøttes af små filmklip fra Flemming Helsteds EU-prisbelønnede serie ‘AG2020 – Images of the Future’, produceret i samarbejde med 12 eurpæiske universiteter. Oplægget lægger op til visning af den 50 minutter lange Naturkrigen, hvorefter der er afsat 20 minutter til afrunding og spørgsmål/debat.

På den to timer lange rejse rejsen kommer tilhørerne forbi et genialt landbrugsprojekt i Randers Ådal, klimaramte vinbønder i Italien og Spanien, brasilianske biler på sukkerrør, til Bulgariens Noahs Ark, dumstædige kretanere, forueningsdød i spanske rismarker, vidunderlige fugletræk og til danskere der lænker sig til plantageplantede nåletræer for at forhindre, at de bliver erstattet af vild natur.

Pris: kr. 6.000 ex moms & omkostninger.

Kontakt flemming@documentary.dk