|
|
 |
 |
Fagblade
Teksteksempler til udlån i læsesalen:
- 'Rejseleder fra barn til elev', fagbladet Folkeskolen.
- 'En god dag for Herman', fagbladet Sygeplejersken.
'At stryge medlemmerne med håret...'
En så massiv interesse for for, hvad medlemmerne gør sig af tanker om deres arbejdsliv er et meget positivt signal at sende til dem. De vil for en sjælden gangs skyld føle sig strøget med håret, og det trænger de til...
Sådan omtrent udtrykte en redaktør af et fagblad sig på et tidspunkt, hvor vi søsatte en serie reportage-artikler.
Selv om artiklerne går tæt på og ind i mellem griber fat, vhor det gør ondt, så er ordene meget dækkende for den modtagelse, de reportagebårne artikler uden undtagelse har fået i fagbladene. Både menige medlemmer på job og faglige toppolitikere har været ankerpersoner i historierne, og i alle tilfælde har redaktionerne fået reaktioner fra læserskaren som fortæller om meget vedkommende læseoplevelser og et inspirerende, dybt og velgørende indblik i kollegers hverdag og tanker.
Artiklerne har typisk fyldt 8-10 sider pr. historie, og det betyder at den kritik, der har været, kommer fra folk, som mener de er for lange, og derfor ikke har læst dem.
Til gengæld er den enslydende tilbagemelding fra dem, der har læst til ende, positiv og meget engageret. Artiklerne har bevæget læserne emotionelt, og derfor husker de dem typisk mange måneder efter de har læst dem. Det viser blandt andet interview med læsere i fokusgrupper, som redaktionen på Folkeskolen har foretaget. De samme artikler har i øvrigt ikke kun begejstret læserne men også en fagredaktion på Gyldendal, hvor redaktøren giver dem prædikatet 'fremragende'.
|
| |
Documentary.dk - Chr. IX's Vej 1A, 5600 Faaborg - 62 68 22 11
|
|
|
|