 |
Imageskabende nyhedsformidling fra spektakulære, kommercielle processer
Et tænkt eksempel: En af vindmøllegiganterne får en ordre som indebærer, at de skal udvikle og bygge Spaniens største vindmølle. Man vælger en række nøglepersoner, som på forskellige niveauer har en hovedrolle i den proces, som begynder her. Fra projektchef over kuli-ingeniøren til pladesmed, chauffør og sekretær.
Nøglepersonernes arbejde, deres håb, bekymringer og udfordringer følges fra dag til dag i en stemningsmættet og spændende beretning, som løbende lægges ud på nettet i tekst, foto og videoklip. Historiefortællingen skæver til docu-soapens dramaturgi som den eksempelvis demonstreres i den engelske serie 'Airport' (TV2), uden at det må gå ud over den grundlæggende seriøsitet. Der laves link fra de store mediers portaler, så surferne fristes til at følge med i, hvordan det går dag efter på vindmøllefabrikken, og om deres yndlingsperson nu også klarer sig godt.
Når Spaniens største vindmølle står færdig og projektet lukker ned, redigeres materialet og udgives som film og bog på papir. Et stykke historie, spændende fortalt, og netsurferne kan genfinde deres helte i tekst og flotte fotos eller som 'biograf-film'. Virksomheden har en historie indfanget, de med stolthed kan forære til kunder og forretningsforbindelser.
|